Lon: 10° 4,925′
REGLER FOR BRUG AF KLUBHUS OG FACILITETER.
Al brug af klubhuset skal tjene til at fremme klub liv og fællesskab
1.
Alle medlemmer har adgang til klubhuset og dettes faciliteter. Herunder toiletter, køkken og samlingsstue. Bestyrelseslokale er kun til disposition for bestyrelsen samt evt. nedsatte udvalg.
2.
Klubhuset kan ikke lånes eller lejes af medlemmerne til private fester og lignende.
3.
Alle faciliteter skal efterlades i rengjort og ordentlig stand. Affald lægges i affaldssækkene på pladsen. Toiletterne skal altid efterlades i ordentlig stand – om nødvendigt rengjort. Tobaksrygning er forbudt i alle klubhuset rum.
4.
Fejl, hærværk, mangler og andre usædvanlige forhold skal omgående meddeles pladsmand eller bestyrelse. Skulle et medlem ved uheld beskadige inventar m.v. skal dette omgående meddeles bestyrelsen og erstattes.
5.
Den opstillede telefon er kun til nødopkald til 112, hvis der er behov for at tilkalde nødhjælp.
6.
Kontroller om du er sidste mand på pladsen. Er du i tvivl – lås yderdøren – efter du har kontrolleret at klubhuset er tomt. Lås hellere 1 gang for meget end 1 gang for lidt. Alle skader og mangler ved tyveri og hærværk skal betales af os alle og vil derfor påvirke dit kontingent.
7.
Når klubben ved opslag har adviseret et arrangement, har kun medlemmer til dette arrangement adgang. Af hensyn til pladsforholdene vil der for de enkelte arrangementer blive fastsat et max. deltagerantal. Når dette antal er tilmeldt på den ophængte tilmeldingsliste kan der ikke være flere deltagere. De først tilmeldte har selvfølgelig første ret til adgang.
8.
Ved festlige lejligheder – eller andre fællesarrangementer – kan klubben ved opslag annoncere øl-, vand- eller kaffesalg. Ved sådanne lejligheder må medlemmerne ikke selv medbringe drikkevarer.
9.
Under ophold i klubhuset skal medlemmerne udvise fornuftig og sømmelig optræden og udvise hensyn til andre medlemmer og/eller gæster.
10.
Behandl klubhuset og de tilhørende faciliteter som om det er dit eget. Jo mindre vedligeholdelsesudgifterne er, jo bedre kan kontingentet holdes på et rimeligt niveau.
11.
Evt. fremlagte tidsskrifter, meddelelser m.v. er klubbens ejendom og må, med mindre andet er meddelt, ikke fjernes fra klubhuset. Tv, Radio, Video, Porcelæn, Glas m.v. må ikke fjernes fra huset.
12.
Meddelelser, kritik (helst positiv) spørgsmål m.v. kan lægges i den opstillede forslags-/postkasse.
13.
Ved overtrædelse af ovenstående reglement, kan medlemmer forbydes adgang til klubhuset i kortere eller længere tid.
Ved særligt grove overtrædelser eller ved gentagelsestilfælde kan bestyrelsen skride til eksklusion i henhold til vedtægternes § 7.
BESTYRELSEN
Rev.: 01.01.2012

