Lon: 10° 4,925′
ORDENSREGLER FOR BÅDPLADS OG BROERNE
1.
Alle medlemmer skal til enhver tid udvise god opførsel og tage hensyn til andre medlemmer og gæster på pladsen.
2.
Pladsmandens eller bestyrelsens henstillinger skal straks efterkommes. Sker dette ikke, er bestyrelsen berettiget til at idømme medlemmet en bod, dog max. kr. 1.000,00.
Betaler medlemmet ikke boden, vil medlemmet straks blive ekskluderet i henhold til DBL’s vedtægter § 7.
3
Medlemmerne har pligt til at renholde den dem tildelte vand- og landplads, og pladsen skal altid være i ordentlig og ryddet stand.
4.
Fiskeri med kroge fra alle broer m.v. er forbudt. Hunde skal altid føres i snor på DBL’s område, og evt. efterladenskaber skal straks fjernes. Bil-, motorcykel- og knallertkørsel på pladsen bedes begrænset mest muligt, og under alle omstændigheder skal nødvendig kørsel foregå med max. 20 km/t.
5.
Både der anbringes i/ved havnen skal være i forsvarlig og vedligeholdt stand og være forsynet med tilstrækkeligt kraftige pullerter og klys. Fald liner m.v. skal under bådens ophold i havn være sikret mod unødig støjafgivelse. Søsatte; men misligholdte/forsømte og ikke klargjorte både, kan af bestyrelsen forlanges fjernet fra havnen (se standardregler for små havne.)
6.
Alle både der ligger på DBL’s område skal være min. ansvarsforsikret. Policenummer og forsikringsselskab skal meddeles bestyrelsen. Bådstativer, fortøjninger, installationer m.v. skal altid være i lovmæssig godkendt og forsvarlig stand.
7.
Både ved alle broer/pæle skal mindst være forsynet med 2 fortøjninger og 2 agter fortøjninger af rigelig styrke til sikring af, at båden ikke river sig løs og beskadiger andre både eller broer/pæle. Der skal altid være rigelig med fendere til sikring mod sammenstød ved søgang og høj/lavvande. Når bådene ikke er i havn, skal alle fortøjninger m.v. være forsvarligt ophængt på pæle og broer. Fortøjninger skal min. opfylde almindelige forsikringsbetingelser. Når bådene tages på land for vinteren, skal alle mellemhal, fortøjninger, måtter m.v. fjernes fra broer og pæle. Sker dette ikke inden 15. november vil bestyrelsen fjerne effekterne og lægge dem på lager. Samtidig pålægges medlemmet fra hvis plads effekterne er nedtaget et oprydningshonorar, der p.t. er kr. 100,00. Effekterne kan genudleveres indtil 01.04. det følgende år. Herefter vil de blive destrueret.
8.
Slæbejoller skal så vidt muligt anbringes ved bådene. Hvis dette ikke kan lade sig gøre uden gene for andre, skal jollerne tages på land på anvist plads.
9.
Hvis medlemmerne ikke har truffet speciel aftale med bestyrelse/pladsmand, skal bådene være søsat senest 15. juni og tages på land senest 15. november. Har en bådejer behov for at have sin båd til at stå på dens landplads 1 år på grund af en større reparation/vedligeholdelses arbejde eller båden er sat til salg, kan dette lade sig gøre efter aftale med bestyrelsen/pladsmand. Der betales fuld pladsleje for dette.
Hvis båden henstår på sin landplads længere end 1 år kan dette kun lade sig gøre, hvis der er tale om helt specielle forhold og der skal under alle omstændigheder søges om skriftlig tilladelse hertil hos bestyrelsen. I sådant et tilfælde betales dobbelt pladsleje. Dette gælder også hvis en bådejer blot lader sin båd stå på land uden at have truffet skriftlig aftale om dette med bestyrelsen.
10.
D.B.L.`s ejendom – herunder bygninger, skure, vogne, joller, jollevogne, højtryksrensere, værktøj m.v. – skal altid behandles forsvarligt og sættes på plads i rengjort og funktionsdygtig stand. Bortkommet/beskadiget materiel erstattes af medlemmet. Fejl og mangler skal omgående meddeles pladsmand/bestyrelse.
11.
Medlemmerne bærer selv hele ansvaret for egen båd og øvrigt materiel på pladsen og skal følgelig selv holde effekterne tilbørligt forsikret. Ved beskadigelse, tyveri eller lign. vil der derfor ikke kunne pålægges D.B.L. eller bestyrelsen noget ansvar.
12.
Elforsyning fra broernes/landpladsens standere skal bruges med omtanke. Må kun bruges til ladning af batterier hvis elforsyningen er tilsluttet, når der ikke er nogen ombord i båden. Strømforbrug til støvsugning, el-opvarmning og andre større strømforbrugende aktiviteter må kun finde sted når man er ombord i båden. Ved større behov for elforsyning i længere perioden fra broernes/landpladsernes standere skal pladsman-den/bestyrelsen kontaktes, hvor en elmåler til særskilt afregning af elforbrug kan lånes.
13.
Fast ophold på DBL’s område er forbudt. Bestyrelsen kan dog dispensere herfra i sommerperioden – dog max for 3 måneder.
14.
Alle fartøjer hjemmehørende i D.B.L. skal føre klubstander og skal være forsynet med pladsnummer – tydeligt synligt fra broerne. Nummeret udleveres når kontingent og bådplads-leje er betalt for den nye sæson. Nummeret skifter farve hvert år og er kun gyldig i årets farve.
15.
Vand på broerne lukkes ca. 1. november og på resten af pladsen ca. 1. december. Der åbnes igen for vandet ca. 15. marts – på broerne dog først ca. 15. april. Medlemmerne må ikke selvstændigt åbne/lukke for vandet udover disse perioder, da ledninger/rørene ved klubbens foranstaltning blæses tomme af hensyn til frostskadeforebyggelse.
Strøm på broerne afbrydes helt ca. 15. november og tændes igen ca. 1. april. Lys på broerne tændes/slukkes i perioden ca. 1. april – ca. 15. november via ur automatik.
16.
Overtrædelse af dette ordensreglement kan medføre eksklusion i henhold til Dronningborg Baadelaug´s vedtægter § 7.
17.
I øvrigt gælder “Standardreglement for overholdelse af orden m.v. i/ved danske havne/broer”. Dette reglement findes optrykt i Den Danske Havnelods.
BESTYRELSEN
Rev.: 01.01.2017 – Pladstildeling og punkt 5 i ordensregler..

