Opslagstavlen

Sejlads-information omkring Udbyhøj kabelfærge

Udbyhøj Kabelfærge der sejler mellem Udbyhøj Nord og Syd er monteret med 2 trækspil (1 i hver side) der trækker færgen over fjorden ved hjælp af 2 (30 mm) wirer, der er fastgjort ved begge færgelejer. Wirens længde er 305 m der sikrer at wiren ligger på fjordbunden når færgen ligger i færgelejet.

Når Kabelfærgen ligger i færgelejet er der uhindret sejlads på fjorden.

Når kabelfærgen sætter i drift løftes wirerne gradvist op fra bunden og falder gradvist ned efter færgen. På træksiden er vinkelen på wirerne højere end på udløbssiden agter.

Det er vigtigt at passere kabelfærgen i god afstand agterom ved passage af færgestedet når færgen er i drift over fjorden.

Når færgen befinder sig midt på fjordløbet er wirerne løftet maximalt over bunden. Afstanden mellem wirer og vandoverfladen er variabel da den er afhængig af strøm og vindpåvirkning på færgens skrog og skibsside.

Ved strømløb over 4 kn. og vindbelastninger på 15 m/s vil wirerne foran og agten om færgen i hele længden være meget tæt på vand-overfladen.

Det anbefales derfor i de situationer, at passage først foretages når færgen er inde i færgeleje.

Færgen kan kontaktes på VHF kanal 16 og 12
Eller tlf. 20 78 51 32 for yderligere oplysninger.

Venlig hilsen
Randers Fjords Færgefart

2 gode råd fra Marineskrædderen i Randers

Mug på bådkalechen kan fjernes på denne måde:

  • vask med neglebørste og sulfovand.
  • smør så med vand iblandet Atamon.

    Utætte syninger på kalechen ordnes således:

  • Smør dem med Hempels sejldugsimprænering, men gør det i frisk luft, fordi det er meget giftigt at indånde.
2 gode råd fra Marineskrædderen i Randers
📄 Hent / Læs fil

Biodiesel

Vi byder vore gæstesejlere velkommen her i Dronningborg Baade-laug

Her er en lille orientering, som vi håber I kan bruge:

Havnepenge lægges i kuvert og postes i den gule postkasse. Pris for gæsteophold er fortrykt på kuverten.

Gæstenøgle kan lånes, så I kan benytte vores klubhus og toilet. Desværre kan vi ikke tilbyde bad; men det kommer forhåbentligt.

Gæstenøgle lånes ved at henvende sig til et af vore medlemmer, som måtte være tilstede på pladsen. Vedkommende kan sørge for at gæstenøgle udleveres fra nøgleboks, placeret ved siden af opslagstavle i klubhus. Når I forlader havnen igen, afleveres nøgle i gul postkasse, eller til et medlem på pladsen.

Vi håber I får et dejligt ophold på turen i vores Baade-laug.

Hilsen og god sommer
Dronningborg Baade-laug.

Webcam Udbyhøj Nord

Vandstand - Randers Fjord

Affaldssortering

Kære medlemmer.
Vi har fået henvendelse fra Marius Pedersen vedrørende affaldssortering i forbindelse med, at revideret affaldsbekendtgørelse er trådt i kraft pr. 01. januar 2021.

Derfor må vi ikke længere anvende den blå container til blandet affald og vi skal til at sortere i forskellige fraktioner.

Bliver vores affald udtaget til kontrol og der findes fejlsortering bliver vi pålagt en bøde, som i værste fald kan løbe op i flere tusind kr.

Derfor har mandagsholdet lavet en MILJØSTATION til de nye containere.

Affald skal fremover sorteres efter de sorteringsvejledninger, som er ophængt ved de enkelte containere. VI HENSTILLER TIL (læs forlanger) AT ALLE OVERHOLDER DETTE SORTERINGSKRAV OG KOMMER AFFALD I DE RIGTIGE CONTAINERE.

Har man affald som ikke kan (læs: må) anbringes i de respektive containere, skal vi selv bortskaffe dette ved at aflevere affaldet på genbrugspladsen.

Hvis et medlem ikke sorterer rigtigt udløser det en bøde til vedkommende. Vi kan tilføje at vi har miljøstationen videoovervåget.

  • Motorolie og brændstof (ikke benzin) skal hældes i vores olietank.
  • Bådbatterier må gerne sættes ved olietanken i den opstillede plastbalje.
  • Små batterier skal vi selv bortskaffe i rød kasse, som vi har hjemme eller på genbrugspladsen.
  • Oliefiltre samt brændstoffiltre skal I selv afhænde på genbrugspladsen og ikke i bådklubben.

Bådsmandsstol

Se her:
Klubben har erhvervet en rigtig god bådsmandsstol, som kan lånes ved henvendelse til et medlem fra
bestyrelsen.

Nu bliver det en ren fornøjelse at fjerne bundmaling i Dronningborg Baade-Laug

Hvis du har fjernet bundmaling, ved du, at det er hårdt og beskidt arbejde – og så er slibestøv og malingrester ikke godt for miljøet. Dansk Sejlunion har sam­men med Miljøministeriet fundet frem til, at værktøj med støvsuger gør det let­tere og renere for dig at fjerne bundmaling. Samtidig gavner det havnemiljøet.

I Dronningborg Baade-Laug har vi investeret i det nye, professionelle værktøj med støvsuger, som du skal bruge, når du skal igang med klargøringsarbejdet. Værktøjet gør det til en langt renere fornøjelse at fjerne bundma­ling og reducerer samtidig den farlige kobber­forure­ning fra slibestøv og malingsafskrab med op til 99%.

Det nye værktøj er effektivt og giver et bedre resultat. Som sejler kan du dermed være med til at løse et dobbelt problem, hvis du bruger det nye værktøj med støvsuger: Mindre støv under klargøringen og ingen forurening på bådpladsen!
Alt gammel bundmaling skal opsamles når du renser bunden af, så brug støvsuger,

Det er gratis at låne værktøjet, du skal kun betale for det sandpapir, støvsugeposer og skrabejern du bruger. Husk at bestille tid.

Nu bliver det en ren fornøjelse at fjerne bundmaling i Dronningborg Baade-Laug
📄 Hent / Læs fil

Nyt vedrørende frihavnsordningen

Den lille trykte folder, som årligt har været udsendt indeholdende frihavnenes beliggenheder mv. vil ikke længere blive udsendt. Som følge af, at de fleste har adgang til internet, er oplysningerne i stedet tilgængelige på en nyoprettet hjemmeside, som indtil videre er i en beta-version:

www.frihavne.com

hvor du bl.a. kan:

  • Vælge sprog
  • Se oversigtskort over samtlige havne
  • Zoome ind på områder / vælge earth
  • Se nøjagtig placering af alle FH havne
  • Læse alle nødvendige oplysninger i forbindelse med ankomst til havnen.

Kode til trådløst internet

Koden forefindes på opslagstavlen i klubhuset

Kode til trådløst internet
📄 Hent / Læs fil

Randers Sejlklubs Sejlskole

Lær at sejle - med udsigt til fjord, fællesskab og frihed.

Randers Sejlklubs Sejlskole
📄 Hent / Læs fil

Bemærkning vedr. lagring af master i masteskuret:

Wirer bør afmonteres fra masterne, - som et minimum må evt. ikke-afmonterede wirer ikke berøre andres master pga. tæringsrisiko.
Mindste master bør/skal placeres på de øverste hylder.
Masterne skal forsynes med navn og pladsnummer eller medlemsnummer.

Numre på joller

Joller uden nummer, der ligger på pladsen, skal registreres og forsynes med gyldigt nr. Bestyrelsen vil overveje, hvad der skal ske med joller, som har ligget på pladsen længe, og som ikke er mærket, så ejeren kan findes.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Henstillinger vedr. masteskur

Opmærkning af alle bådstativer/master samt trailerbåde

Nu skal der betales et årligt gebyr på 200 kr. for alle motorbåde i Gudenåsystemet

Kommunerne langs Gudenåen har besluttet, at der skal indføres gebyr for registreringen af alle motordrevne fartøjer i Gudenåsystemet.

Nu skal der betales et årligt gebyr på 200 kr. for alle motorbåde i Gudenåsystemet
📄 Hent / Læs fil

Santa Barbaras spændende tur til Holland i 2009

Her er en samling rejsebreve fra Santa Barbaras spændende tur til Holland i 2009

📄 Hent / Læs fil